Om NLP

Hvad er NLP?

NLP er en effektiv og nænsom metode til forandringer, personlig udvikling, klar kommunikation og indsigt i menneskets sindsprocesser. Gennem NLP kan du lære at forstå dig selv og andre mennesker bedre.

Terapien er velegnet til både børn, voksne og par.
Det er en ny og moderne form for psykoterapi, som er kendt og anvendt i det meste af verden.

NLP er fremadrettet og fokuserer på det, du ønsker dig. Du får hjælp til at nå dine mål og ønsker for livet ved at finde, anvende og udvikle de ressourcer, du allerede har. Du vil få en oplevelse af at det er dig, der styrer dit liv og ikke begivenhederne, der styrer dig.

NLP er løsningsorienteret.

Hvordan virker NLP?

NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering, og er viden om det sprog, sindet og nervesystemet bruger til at strukturere de indtryk, vi modtager fra omverdenen.

Dine værdier, overbevisninger og handlemønstre skabes ved, at du lagrer og arkiverer dine livserfaringer i sindet. De fleste ressourcer og strategier, som du bruger til at tænke, føle og handle med, er ubevidste.

NLP-terapeuten hjælper dig med at få indsigt i sindets måde at arbejde på og forstå dig selv bedre, så du kan ændre negative tanke-, føle- og handlemønstre. Din opfattelse af virkeligheden bliver udvidet, og du får flere valgmuligheder og større frihed til at opnå det, du ønsker dig.

Hvad ligger til grund for NLP?

NLP-metoden er udviklet i 70’erne af amerikanerne Richard Bandler og John Brinder, der analyserede, hvad der adskiller specielt harmoniske, raske og succesrige mennesker fra mennesker, der ofte er syge og gang på gang lider nederlag.

De fandt frem til, at menneskers indre forestillinger stemmer meget overens med graden af succes på forskellige områder. Ved bevidst at ændre disse indre forestillinger, er det muligt at få mennesker til at fungere langt bedre – være mere raske, succesfulde og harmoniske.

Studierne af succesfulde menneskers psyke ledte bl.a. de to amerikanere frem til disse 9 forudsætninger, som danner grundlaget for NLP:

  • Enhver person er unik, og forskellighed er værdifuld
  • Mennesker laver mentale landkort, der består af billeder, lyde, følelser, lugt og smag
  • Mennesker reagerer ud fra deres landkort og ikke ud fra virkeligheden selv
  • Der er en positiv intention bag enhver adfærd
  • Hvis man gør det, man altid har gjort, får man det resultat, man altid har fået
  • Mennesker gør altid det bedste de kan, i forhold til de ressourcer, de har til rådighed
  • Al mening er afhængig af sammenhængen
  • Der findes ikke fiasko, kun feedback
  • Der findes en løsning på ethvert problem