Stress

Stress

Føler du dig overvældet, træt, svimmel, har svært ved at koncentrere dig, svært ved at sove, kvalme, appetitløshed og har du lyst til at græde, kan det være tegn på stress.

Stress er ikke noget, man kan undgå. Vi skal stresse vores krop for at leve !

Alt, hvad det påvirker vores organisme, udefra eller indefra og som giver psykiske og kropslige former for ubehag, er stress.

Når der opstår en ubalance mellem de krav, vi bliver mødt med og de ressourcer vi har, bliver hjernen stresset, bringes på overarbejde, producerer cortisol og giver symptomer på stress.

Stress er på vej til at blive et globalt sundhedsproblem.

Er det de mange forandringer i arbejdslivet eller præstationssamfundet, der er årsagen ?

Der er i dag høj fokus på effektivitet, både i arbejdslivet og på hjemmefronten. Også teknologi belaster vores hjerne. Vi glemmer at restituere.

God ledelse kan redde meget, men vi har også selv et ansvar.

Der er stor forskel på, hvad det stresser os og hvordan man håndterer stress, d.v.s. vi kan være mere eller mindre robust i forhold til at blive ramt af stress.

Robusthed handler bl.a. om at stoppe op og tænke over, hvad der sker omkring en. Robusthed er også at sige fra og kende sine grænser.

At kunne holde fast i gode relationer, bevare et realistisk håb og være optimistisk under pres.

Kontrol og medbestemmelse.

Det er også af stor betydning, hvorvidt du har en oplevelse af at have kontrol og medbestemmelse.

Hvis ikke dine personlige værdier er til stede i dit liv, både på arbejdet og i privatlivet, så får du negativ stress.

Vi må derfor være opmærksomme på de advarselssignaler, der kan føre til stress.

 

Du kan vende stress  til trivsel og vækst, hvis du får hjælp til at:

  • skærpe opmærksomheden og forstå de processer, der leder frem til stress.
  • få indsigt i, hvad der er dit ansvar.
  • opnå så stor grad af robusthed som muligt.
  • håndtere og finde alternative måder at løse opgaver på, og dermed opnå større grad af kontrol.

 

Louises historie

– sådan lærte jeg at håndtere min stress

Jeg har gennem flere år haft tendens til ret hurtigt at miste overblikket, selv i harmløse situationer.

Jeg fik tankemylder, følte mig svimmel og fik hjertebanken.

Det tiltog i styrke efter mit 1. barns fødsel
Jeg blev tilbudt et forløb i en efterfødselsgruppe, hvilket hjalp på den måde at jeg kunne spejle mig i andres lignende problematikker.

I terapi, som jeg søgte efterfølgende, blev jeg bevidst om mit mønster, som stammede tilbage i barndommen i en stor søskendeflok.

Overansvar og behov for kontrol
Jeg er vokset op med en dominerende mor og syg far, hvilket betød, at jeg tog for stort ansvar og følte et stort behov for kontrol.

Jeg lærte især at anerkende mig selv, som den jeg er og have fokus på, hvornår det lykkes mig at bryde det gamle mønster.

 

Få hjælp til at overvinde stress

Hvis du tror, jeg kan hjælpe dig med din stress, så send venligst en mail: mail@g-aaberg.dk eller ring på tlf. nr. 22 66 27 25.

Venlig hilsen

Grethe Aaberg